<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

Rynkeby 2021 - 07-03-2020

Peter Frank Andersen stopper som administrerende direktør for Rynkeby Foods A/S

 
Nordens største producent af frugt- og juiceprodukter, Rynkeby Foods A/S, skal pr. 1. august 2020 have ny administrerende direktør. Peter Frank Andersen har besluttet at forlade virksomheden for at indtræde i sin families virksomhed koncentreret om driften af blandt andet en række apoteker. 
 
Det er aftalt med Rynkeby Foods’ tyske ejer Eckes-Granini, at Peter Frank Andersen bidrager til processen med at finde sin afløser. Om nødvendigt fortsætter Peter Frank Andersen også gerne i stillingen i nogle måneder efter d. 1. august, hvis rekrutteringsprocessen kræver det og for at sikre en god og flydende overgang for Rynkeby Foods. 
 
Peter Frank Andersen peger på, at timingen i at overlade direktørposten til en anden er gunstig for Rynkeby Foods. I 2018 investerede Rynkeby Foods markant i fremtiden og i sine produktionslinjer og faciliteter, og det påvirkede årets resultat negativt og resulterede i et større underskud på driften. Det har virksomheden vendt i 2019, så Peter Frank Andersen forventer et tocifret millionoverskud på driften i det kommende regnskab. 
  
Peter Frank Andersen tiltrådte som adm. direktør i Rynkeby Foods d. 1. december 2017. Vi takker Peter for hans store indsats for Rynkeby Foods og ønsker ham alt mulig held og lykke med de nye udfordringer, når han i sensommeren har sidste arbejdsdag i Ringe.

 

Tag familien med på En Tur for Livet

Kan du lide at komme ud i den friske luft og lave noget sammen med dem, du holder af? Og vil du være med til at hjælpe børn med kritisk sygdom?

Så kør med på Rynkebys En Tur for Livet!

Besøg Team Rynkeby

Team Rynkeby

Team Rynkeby cykler hvert år til Paris for at samle penge ind til børn med kræft og deres familier.

Besøg Team Rynkeby

Rynke

Mangler du en sød Rynkebamse?
Så besøg vores Webshop

Vil du lave sjov med Rynke

klik her