<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

Rynkeby 2021 - 21-07-2021

Ivan Thyregod stopper som adm. direktør for Rynkeby Foods A/S

Ringe/Nieder-Olm: Ivan Thyregod stopper som adm. direktør for Nordens største producent af frugt- og juiceprodukter, Rynkeby Foods A/S.

Direktøren har efter gensidig overenskomst med Rynkeby Foods’ ejer, Eckes-Granini Group, valgt at trække sig fra posten i forlængelse af arbejdet med en ny strategi for juicekoncernen.

Ivan Thyregod, adm. direktør, udtaler:

“Vi har igennem en længere periode arbejdet med Rynkeby Foods’ 2025-strategi. Det har været en spændende proces, men den har - desværre - også åbenbaret, at der er væsentlige områder, hvor Rynkeby Foods’ ejere og jeg ser forskelligt på tingene. På den baggrund har jeg valgt at fratræde min stilling. Det har været en svær beslutning, men også en nødvendig beslutning for at sikre det stærkest mulige bagland for Rynkeby Foods’ fremtidige succes. Jeg har været glad og taknemmelig for den rejse, jeg har været med på sammen med Rynkebys fantastiske medarbejdere og Eckes-Granini, og jeg ønsker koncernen alt det bedste fremover.”

Uli Bunk, Rynkeby Foods’ bestyrelsesrepræsentant for Eckes-Granini Group, udtaler:
”Det seneste lille års tid hos Rynkeby Foods har været karakteriseret af et højt aktivitetsniveau med mange nye initiativer og nye projekter under Ivan Thyregods ledelse. Så vi kan med glæde konstatere, at trods coronapandemien står Rynkeby Foods rigtig stærkt i sine markeder, og vi har sund vækst på vores brands. Men parterne må også konstatere, at vi ikke ser den samme strategiske retning for virksomheden, og derfor respekterer vi Ivan Thyregods ønske om at fratræde. Management-gruppen i Eckes-Granini vil gerne takke Ivan Thyregod for hans indsats og ønsker ham alt det bedste i fremtiden.”

Fratrædelsen betyder også, at Ivan Thyregod samtidig stopper som bestyrelsesformand for Team Rynkeby Fonden.

 

Besøg Team Rynkeby

Team Rynkeby

Team Rynkeby cykler hvert år til Paris for at samle penge ind til børn med kræft og deres familier.

Besøg Team Rynkeby

Rynke

Mangler du en sød Rynkebamse?
Så besøg vores Webshop

Vil du lave sjov med Rynke

klik her